- Onsdag, 4. december 2024
Der er gavekort på spil når der handles julegaver i Nibe.
I december er der tradition for lidt ekstra julehygge i Nibe – og samtidig udsigt til at vinde et gavekort, der kan sætte ekstra kulør på – enten julegavehandelen eller måske til lidt ekstra personlig forkælelse!
Nibe Handelsforening – og dermed Nibes butikker – har igen i år lanceret en stor julekonkurrence, hvor det gælder om at samle stempler fra 19 forskellige lokale forretninger, i forbindelse med at der købes ind.
Forløbet af konkurrencen er velkendt, og med indsendte – og udfyldte – konkurrencehæfter er der mulighed for at vinde ét af 21 udsatte gavekort til indkøb hos Nibes forretninger. Det hele foregår på Nibe Handelsforenings facebook side: NIBE -her leves livet og på www.nibeavis.dk
Hver fredag op til jul trækkes der 5 gavekort til udvalgte forretninger, og søndag den 22. december trækkes hovedpræmien, som er 5.000 kr. i gavekort til Nibes forretninger.
Endelig trækkes der 27. december et ekstra gavekort på 2.500 kroner, så der er alle muligheder for at fortsætte jagten på stempler fra Nibes forretninger, selv når julegaverne er købt.
– – –
En ekstra mulighed for at vinde et gavekort på 1.000 kr., er når vinderen af konkurrencen: »Nibes hyggeligste jule-forretningsvindue kåres – ligeledes søndag den 17. december på facebook-siden: NIBE -her leves livet










