
- Søndag, 9. februar 2025
Regitze Oddermose Jonasson og Anne Svane Bager van Bodegom, Nibe, har sendt Nibe Avis denne anmodning om tildeling af ”Ugens Rose”:
Ugens rose tildeles Nethe og Charlotte, der er indehavere af Performers Box.
De har formået at skabe et stærkt fællesskab i vores fantastiske Nibe.
Et fællesskab, hvor der er plads til alle uanset udgangspunkt. Dette foregår i en atmosfære fyldt med troen på ens formåen, hep og relationer på kryds og tværs af alder og køn.
De har formået at skabe liv på byens fantastiske udeområder i de lyse måneder, støttet op om “Stafet for livet” samt skabt samarbejde til flere aktører i byens foreningsliv.
Vi vil gerne takke Nethe og Charlotte, for at turde tage chancen inden for et område, der ikke var en mulighed i Nibe før - og se jer nu med over 200 nibenitter + samarbejdspartnere, der flere gange ugentligt nyder godt af, at I har forfulgt jeres drøm i vores Nibe.