
- Tirsdag, 11. februar 2025
Udsolgt til nyt tiltag giver håb om ny tradition.
KUNST & KULTUR Nibe forsøgte sig i sidste uge med et helt nyt tiltag: Bestyrelsen havde engageret sopranerne Charlotte Hjørringgaard og Marianne Heuer, som leverede en musikalsk oplevelse af de helt store.
Anledningen var årsskiftet, så derfor fik aktiviteten navnet »Nytårskoncert« - eller nytårstaffel om man vil.
Derfor hører der sig både champagne og kransekager til, og det fik de fremmødte at varme op på, inden de to sopraner »gik på scenen« sammen med pianisten Christian Vestergaard.
KUNST & KULTUR Nibe havde engageret sig med Nordjyllands Landbrugsskole LUNDBÆKs forstander Jakob Autzen, som velvilligt havde stillet riddersalen, som befinder sig i hovedbygningen til herregården, til rådighed. Disse fysiske rammer skulle vise sig at være helt formidable til dette formål: Lyd og akustik var perfekt, og det udtryksfulde rum var med til toppe den musikalske oplevelse denne lørdag aften i starten af februar måned.
Bliver det en ny tradition i Nibe med nytårstaffel? Det kan bestemt ikke udelukkes, for koncerten blev gennemført for fulde huse. Arrangøren kunne melde om totalt udsolgt.
Næste aktivitet i årsprogrammet for KUNST & KULTUR Nibe bliver påskeudstillingen, som også bliver holdt på landbrugskolen - denne aktivitet bliver som sædvanligt gennemført i påsken. / AN