Februar måneds tilbud i Babycaféen i Nibe - Vokslev Sognegård handlede denne fredag formiddag om livredende førstehjælp til de små, hvor Line fra Små Liv gav vigtig viden videre til småbørnsfamilier.

En del forældre til både babyer og lidt større børn havde benyttet sig af dette tilbud i Babycaféen, hvor der både var gode råd til hvis skaden er sket, men også - og ikke mindst, viden om hvordan man forebygger skader og små uheld i hjemmet og andre steder.

Små Liv giver omsorg og tryghed 
Det handler om at give tryghed for både forældre og baby, dette er grundstenen for Små Liv som er startet af Camilla, uddannet sygeplejerske som sammen med Line, også sygeplejerske, tager ud i landet og holder oplæg omkring førstehjælp til de små, og deres håb er at de med deres oplysning medvirker til at give både omsorg og tryghed for dem som senere kan risikere at stå i en ulykkelig situation med et barn.

Simple hverdagsting kan være årsag til store skader på de små
Der var en god gennemgang af hvordan man f.eks. handler ved forbrænding- eller ætsningsskader, men også vigtige ting at være obs på i samme forbindelse. Ofte skal der anvendes vand som førstehjælp, men her er temperaturen vigtig at have styr på.

Noget så simpelt som en haveslange der på en varm sommerdag har fået lov til at ligge ude i solen, og som efterfølgende anvendes til vandsjov for børnene, eller hvis vandet derfra ved et uheld rammer et barn, kan få store konsekvenser. / HBS

Læs hele artiklen i den trykte udgave af Nibe Avis.

Du kan læse artiklen HER