Lørdag er der masser af aktiviteter i området omkring jollehavnen i Nibe.

Gennem en lang årrække har foreninger med fælles interesser omkring Limfjorden og havnen i Nibe, stået sammen om nogle meget spændende timer, hvor især fritids-aspekterne i at benytte fjorden som tumleplads har bundet arrangementet sammen.

Havnens Dag i Nibe er en interessedag for hele familien. Dagens allerførste officielle indslag er modtagelsen af årets åbningstaler. I år har arrangørerne formået folketingsmanden Bjarne Laustsen (S) til at holde åbningstalen. Forinden ankommer han til jollehavnen som æres-styrmand i Nibe Roklubs 4-årers inrigger.

Bjarne Laustsen har tidligere besøgt arrangementer på Nibe Havn, bl.a. som deltager i et panel ved ”Kystens Parlament” for år tilbage – og senest i vinter, hvor der var stor opmærksomhed på at forbyde fritidsfiskeri i vor del af Limfjorden

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen møder ind som den, der holder åbningstalen på Havnens Dag. Bjarne Laustsen ankommer som styrmand i Nibe Roklubs 4-årers inrigger, trukket af fire medlemmer af Nibe Roklubs "Morgenhold".

Åbningsceremonien byder også på indslag af Nibe Jagtforenings hornblæsere, og Nibe Marineforenings kanonlaug skyder dagen ind.

Efter åbningstalen går de mange aktiviteter så ellers i gang, og samlet giver det et fantastisk overblik over, hvilke fritidsinteresser det er muligt at dyrke på og omkring havnen og Limfjorden.

Børnene kan fange sin egen fisk ved »put & take« og samtidig konkurrere om en fiskestang. Samtidig er der mulighed for at røre, og måske gætte, hvad der gemmer sig i fjorden – nu på land i et “rørebassin” – hvor man kan “klø en skrubbe på ryggen”.

Fritidsfiskerne viser garnsyning, hos Nibe Kaaglaug kan man skære en sildefilet eller smage en »bankesild«, og der er andre smagsprøver at tage i ed.

Nibe Jagtforening inviterer børnene til at prøve jagt med bue og pil – “Nak og æd”!

På området omkring jollehavnen i Nibe er der ellers masser af udstyr opstillet, med mulighed for dels at prøve og høre om de forskellige udfordringer og oplevelser, som Limfjorden giver.

Når Nibe Roklubs Morgenhold ved årerne har bragt Bjarne Laustsen til kajs, holder han åbningstalen, og "havnedagen" er i gang.

Der er som tidligere år tale om et publikumsvenligt arrangement, der henvender sig til familierne incl. børn og voksne – samt til interesserede omkring alt, der kan henregnes omkring fjorden, når det overvejende gælder de aktiviteter, der foregår omkring Nibes jollehavn; dvs. fiskeri, jagt, fritidssejllads, gamle fiskerfartøjer og deres historie og muligheden for at prøve ”det kolde gys” hos Nibe Fjordbadeklub – også selv om det for tiden er udenfor vinterbadesæsonen.

Bag arrangementet står Nibe Bådelaug, Nibe Kaaglaug, Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening, Nibe Fjordbadeklub og Nibe Jagtforening. / JS