HÅNDBOLD: 3. division, herrer

Nordthy – Nibe HK: 36-31 (19-15)

Mål for Nibe: Mikkel Høj 8, Gustav Hess 7, Mads Krogh 5, Henrik Jensen 4, Frederik Dahl 3, Andreas Brunsgaard og Nicolai Emborg begge 2

Fredag aften var Nibe HK’s 3. divisions herrer en tur i Nordthy, og det blev som forventet en svær udebane.

Et topmotiveret hjemmehold kom ud som lyn og torden, og vi blev nok lidt kyst af både deres agressive opdækning, men også det tryk der var fra lægterne i den intime hal i Nordthy, lyder det efter kampen fra træner Mogens Roed:
– En kamp hvor vi desværre måtte undvære fire spillere, og især når begge vores venstre hænder ikke var med, blev det en kamp på deres præmisser. Mogens Roed fortsætter:
– Vi var bagud ud fra start til slut, og vi må sige at vi ikke var klar fra start til at komme med modtræk og løsninger, så vi haltede bagud med 3-5 mål igennem hele 1. halvleg, mange af deres afslutninger var på helt frie chancer, så begge vores målvogtere havde ikke gode betingelser, og ved pausen var stillingen 19-15 til hjemmeholdet.

– Vi prøvede med 3 forskellige opstillinger i 2. halvleg, men det hang desværre ikke sammen i forsvaret, og vi kom hurtigt bagud med 9 mål i 2. halvleg, men fik faktisk spist afstanden ind til 3 mål på et tidspunkt, men nogle store chancer der blev brændt, så vi kom desværre ikke helt op, så det blev til et nederlag på 36-31.

– En fortjent sejr til Nordthy, set på hele kampen, men også en kamp hvor vi med 31 mål, burde have haft point med hjem, samtidig var det også en kamp, hvor jeg synes der fra start var en dårlig stemning mellem de 2 hold, hvorfor det var sådan, må stå i det uvisse, men det var fra første fløjt at stemningen var lidt hård, kommenterer Nibe-træneren.

Holdet har nu 14 dages kamppause, så der skal trænes godt, og forhåbentlig få nogle af de skadede spillere tilbage igen.

Næste kamp er på hjemmebane mod HF Mors lørdag den 18/10 kl 16.00.