- Mandag, 8. juni 2026
FODBOLD: Jyllandsserien, herrer
Nibe B - IF Skjold Sæby: 1-1 (0-0)
Mål for Nibe: Isidro Albert Zmuidinaviciute
Fredag aften var endnu et forsøg til at få point på kontoen for Nibe Boldklub i herrers Jyllandsserie 2. Modstanderen fra Sæby havde også brug for point, da det var en direkte kamp mellem rækkens sidste- og næstsidste plads.
Kampens betydning var også at se i første halvleg, hvor kampens vigtighed osede ud af spillerne på begge hold. Nibe startede halvlegen bedst, men udeholdet kom bedre og bedre med mod halvlegens slutning. Ellers kan det ikke betagnes som en chancerig halvleg, derfor var 0-0 ved pausen helt på sin plads.
I anden halvleg fandt Nibe igen den tålmodige boldomgang, men det var meget sporadisk med at komme frem til de store muligheder foran udeholdets mål. Omvendt havde Sæby heller ikke det store at byde på offensivt.
Derfor var det nok meget symptomatisk, at der skulle en fejl til at åbne scoringen i kampen. En opspilsfejl i Nibe forsvaret gav et frit skud på kanten af feltet, og bolden blev flot lagt ind udenfor rækkevidden af Nibe keeperen, der også har haft meget ondt i sin arm.
Herefter måtte Nibe forsøge noget. Blandt andet blev en af målscorerne fra ugens pokalsejr på 3-1 i Vodskov sad på banen. Det blev også den unge Isidro, der fik udligningen headet ind efter et godt indlæg fra den modsatte kant, Markus Adelsen. Ganske imponerende af den unge knægt, der faktisk også havde spillet 90 minutters fodbold dagen før for klubbens serie 4-hold – hvor han selvfølgelig også havde scoret et mål. Rygterne fra banen lyder, at han skulle have råbt på bolden med ordene: ’Gimme that shit’. Det er dog ikke endeligt blevet bekræftet efterfølgende.
Nibe forsøgte at holde momentum de sidste 5 minutter for at få alle 3 point, men sejrsmålet kom desværre ikke.
Træneren udtaler: ’1 point i dag kan vi heldigvis leve med. Efter vi tager Nåsåer’s store kugleramme frem, så levet håbet da endnu, men det hele skal godt nok til at gå vores vej. Vi har en kamp mod Kristrup til den kommende Store Kampdag, og vinder vi den kamp med to mål, så kan det måske blive rigtig sjovt. Jeg håber, at ALLE spillere i Nibes seniorafdeling, der ikke er skadet eller på ferie, vil stille sig til rådighed for begge vores seniorhold, der kæmper for oprykning eller overlevelse. Nu er tiden i særhed kommet for at byde ind med alt, hvad klubben har til rådighed af spillere, så begge hold forhåbentligt kan opnå, hvad de kæmper for. Nemlig en oprykning fra serie 4 til serie 3 samt overlevelse i Jyllandsserien.’ / JS
Næste kamp er på lørdag til Store Kampdag på Nibe Stadion, hvor Kristrup B kommer på besøg. Alt andet end en sejr til Nibe sender holdet retur til serie 1.









