- Onsdag, 7. oktober 2026
Med udgangen af oktober måned 2026 ophører vor mangeårige distributionsleverandør med at omdele ugeaviser og reklamer.
Vi har vurderet, at de samlede konsekvenser af en aftale med den nye distributør på markedet er særdeles utilfredsstillende – både for os selv, avisens læsere og vore mange trofaste kunder, og vi har derfor valgt en anden og bedre løsning.
For dig som læser betyder det bl.a.:
- Du vil kunne hente en frisk udgave af Nibe Avis allerede onsdag morgen / formiddag i dit nærområde.
- Alle læsere for mulighed for at benytte avisens mange tilbud allerede fra onsdag formiddag – alternativt fra tirsdag kl. 18, når E-avisen kan læses via www.nibeavis.dk
For dig som annoncør betyder det bla.:
- Vore deadlines er uændrede, så du vil kunne booke annoncer ganske som hidtil.
- Avisen udkommer på én dag (onsdag formiddag) så ugen bliver "længere".
Vi orienterer om de aktuelle Ta'-selv stationer når vi kommer tættere på.









