Her, godt en måned før den 35. Nibe Festival, er de sidste musikalske brikker faldet på plads.

KATO er indlemmet i programmet efter afbuddet fra Hugo Helmig. De Danske Hyrder er klar til endnu en gang at vælte Nibe, akkurat som Lillevangen,Gwænno, Jimilian, ICEKIID og Thomas Buttenschøn. Vi smider samtidig også en stribe DJ´s på den urbane campingscene – Chill & Champ. Her kan man bl.a. opleve Rasmus Vels, Notize, Paula, Niklas Bak, O.V. og Runge  – oplyser festivalleder Peter Møller Madsen.

Rekordsalg 
Og fik vi nævnt, at partoutbilletterne er udsolgt, og at lørdagen kan gå udsolgt når som helst. Årets billetsalg er helt vildt. MEGET snart har vi kun torsdag og fredagsbilletter i salg – udtaler Peter Møller Madsen.

Et meget rost festivalprogram
Årets program begejstrer. Musikken på Nibe 2019, og ikke mindst den varme og velafviklede festival i 2018, har som sagt sat sit præg på billetsalget.

På årets festival kan man bl.a. opleve: Westlife (Irl), MØ, Nephew, Nik & Jay, Suspekt, The Minds Of 99, L.O.C., Matoma (N), TV-2, Gnags, Martin Jensen og yderligere godt 70 navne.