Nibe Festival åbnede tirsdag kl. 10 for salget af partoutbilletter til Nibe 2024, som afvikles i dagene 3. – 6. juli, og der var rekordstor søgen til ”billetlugerne”.

– Vi vidste godt, at Nibe 2023 blev en fantastisk oplevelse og en meget stor succes. Vi var selvfølgelig også opmærksomme på, at rigtig mange ikke nåede at få billet til sommerens festival. Men at undertrykket var så stort, at vi nu har solgt tæt på 80 % af partoutbilletterne, det har vi slet ikke turde drømme om. Spændende hvor lang tid der går, før vi kan melde helt udsolgt af partoutbilletter – udtaler festivaltalsmand Peter Møller Madsen

Men det er virkelighed i Nibe. Det er en vild rekord, som er realiseret uden at der er offentliggjort et eneste navn til Nibe 2024. De sidste partoutbilletter sælges i den sidste prisgruppe (prisgruppe 6). De fem første prisgrupper solgte ud på tre timer.

– Nu skal vi så leve op til den store tillid, som Nibe-publikummet har vist os. Nu skal vi præstere på alle hylder, og det har vi tænkt os at gå all in på – slutter Peter Møller Madsen

Dagsbilletsalget åbner efter planen senere på året, og campingsalget sættes i gang primo 2024.