Nordjysk Detektorforening, der organiserer omkring 180 nordjyske amatør- arkæologer og folk, som interesserer sig for at afsøge arealer for fortidsminder, rykkede lørdag ud på halvøen Navet ved Sebbersund.

På foranledning af lokale Hans Heidemann Lassen og Erik Bertelsen, havde Nordjysk Detektorforening samlet 27 medlemmer til en afsøgning af området, som formodes at have været aktivt i 1500 tallet. 

Det vidner det kuperede område om, hvor »gryderne« er  et levn efter hytter, som var delvist nedgravet, og derfor betegnes som »grubehuse«.

Arkæolog Christian Vrængmose repræsenterede blandt flere fra Nordjyske Museer den professionelle museumsverden, og efterfølgende oplyser han, at der ved lørdagens afsøgning blev fundet 15 inter- esante genstande, som spænder fra 700 tallet til 1500 tallet, hvor der må formodes at have været aktivitet i form af ikke mindst fiskeri og handel.

Det er museets håb, at der inden længe kan ske en egentlig arkæologisk udgravning, slutter Christian Vrængmose.