HÅNDBOLD - 3. div. herrer

Vestbjerg IF – Nibe HK 24 -27 (12-13)

Målscorere for Nibe HK: Anders Møller Droob: 11 mål, Rasmus Skoda: 5 mål, Frederik Skak: 4 mål, Andreas Brunsgaard: 2 mål, Mads Krogh, Jakob Schüsler Sebastian Mortensen, Christian Hedegaard og Casper Møller hvert: 1 mål.

Vestbjerg IF havde før kampen skrevet på deres Facebook side, at de glædede sig til at lave stegte Sild ud af Nibe’s herrehold, når Nibe gæstede hjemmebanen kendt i lokale kredse som »Helvede i Nord«. Nibe HK ville det dog anderledes og benyttede sig af invitationen ved til at grille lidt »Landkrabber« på de få gløder der var tændt i »Helvede i Nord«. Nibe kunne nemlig råbe sejrsråb efter en 27-24 sejr da slutfløjtet lød i Vestbjerg Hallen.

Kampen startede med at Nibe fik en føring på 3 mål inden Vestbjerg kom i gang med det solide spil de er kendt for, herefter bølgede første halvleg frem og tilbage, dog med Nibe HK i føring det meste af tiden, Vestbjerg havde en enkelt føring ved stillingen 10-9, men Nibe sluttede fint af og kunne gå til pause med en føring på 12-13.

I anden halvleg fik Nibe hurtigt etableret en føring på 3 mål og havde derfor lidt bedre styr på Vestbjerg, dog uden på noget tidspunkt at være i 100% kontrol. Vestbjerg fik kæmpet sig tilbage og med 6 minutter igen kom Vestbjerg op, og Nibe er kun foran med 1 mål. Sørens Agerbo Mortensen havde herefter et par yderst vigtige redninger, mens Nibe scorede sikker i den anden ende. Nibe kunne dermed 2½ minut igen bringe sig foran med 4 mål. Slutfasen blev lidt rodet, da Vestbjerg gik frem i helbanepres, Nibe tabte et par bolde, men også Vestbjerg brændte i den anden ende, så kampen slutter med en fortjent sejr på 27-24 til Nibe HK.

Det var en yderst vigtig sejr i en pulje, hvor alle ser ud til at kunne slå hinanden, og endnu vigtigere er en sejr over Vestbjerg på udebane. Der er altid tænding på når Nibe og Vestbjerg møder hinanden. Spillerne kender hinanden godt, og der er mere end blot point på spil i de indbyrdes kampe. I sidste sæson havde Vestbjerg håneretten med en sejr og en uafgjort i deres favør.
Så derfor er vi ekstra glade for sejren i dag udtaler holdleder Morten Dahl og drengene glæder sig da også til at byde tilskuerne til topbrag, når Søndermarkens IK på lørdag gæster Nibe Idræts og Kultur Center. Søndermarkens IK og Nibe er begge på 6 point på 2 og 3 pladsen efter de 4 første spillerunder. Vi ser derfor frem til at møde et talstærkt publikum lørdag på vor hjemmebane, slutter Morten Dahl.