FODBOLD: Serie 2, kvinder:

Løgstør IF – Nibe Boldklub (1): 1-6 (1-2)

Mål for Nibe: Mathilde Buus (2), Mette B. Pedersen, Alberte Frendrup (2), Laura Toldbod.

2. påskedag drog Nibe Boldklubs kvinde senior 1, til Løgstør. En kamp, der for mange af spillerne var af ekstra stor betydning, da holdet skulle møde deres tidligere træner Jørgen. – Pigerne var udover at vinde over deres gamle træner, også godt klar over, at de skal vinde de sidste kampe, for at ende som nr. 1, fortæller træner Diana Bergmos. Løgstør har hentet 4 point i de første 2 kampe hvor Nibe kun har hentet 3 point, så alle på holdet vidste, at man skulle være klar fra start!
 
Diana Bergmos fortæller videre: – Vi starter rigtigt godt ud, vi får holdt vores aftaler, og egentlig foregår kampen meget på Løgstørs banehalvdel, mere end hvad vi havde forventet. Vi har et par chancer, de første 10 minutter, som vi ikke får gjort mere ved, da Løgstør straffer os, og scorer på et langskud 10 minutter inde i 1. halvleg. Heldigvis kunne jeg se på pigerne, at det ikke rystede dem yderligere, da vi efter 15 minutters spil udligner til 1-1 på mål af Mathilde Buus. Vi spiller fortsat vores spil, og får spillet bolden rigtigt flot rundt på banen, og får Løgstør ud at løbe, som også viser sig at give pote til sidst i kampen. Efter 22 minutter sparker Mathilde Buus endnu engang bolden I mål, til 1-2, det er også resultatet spillerne går til pause med.
 
Det var en meget varm 2. påskedag at spille fodbold i, men pigerne har virkelig rykket sig, og forstået, at det er sjovere at få de andre til at løbe efter bolden, end at vi selv skal gøre det, og specielt i sådan en varme. Vi skal ind i det 17. minut, hvor Mette B. Pedersen scorer til 1-3, herefter kommer målene lidt på stribe, og Alberte Frendrup scorer i det 19. minut til 1-4, det følges op af et mål fra Laura Toldbod i det 25. minut til 1-5. Og Alberte Frendrup til slutstillingen 1-6 i det 35. min. Diana Bergmos tildeler stor ros til hele holdet, som er begyndt at spille rigtigt godt sammen, helt nede fra målmand til angriber!
 
En stor sejr, der for spillerne kan blive rigtigt vigtigt, når placeringen om nr. 1 skal afgøres.
 
Næste kamp er kommende mandag mod Farsø/Ullits på Nibe stadion.