Nibe Boldklubs herrer fortsat i førerposition til Jyllandsserien

I dag lørdag gæster Nibe Boldklubs bedste herrer i serie 1 Aalborg Freja stadion i en direkte kamp om oprykning til Jyllandsserien. Nibe har overtaget og kan nøjes med en uafgjort. Men samtlige spillere i truppen, vil ikke lade sig nøjes med en uafgjort. Vi går benhårdt efter sejren, siger assisterende træner Bjarke Skau. Nibe har atter Andreas Bødker og Nikolaj KS med i truppen, så der bliver mulighed for at stille i noget nær stærkeste opstilling.

Sidste gang at Nibe stod i en direkte kamp om oprykning var i 2000, hvor legenden Franz Trikker var træner. Denne gang var det også på Freja Stadion, at kampen skulle spilles om oprykningen til serie 2.

I den kamp var Nibe foran 5-0 ved pausen, vi håber selvfølgelig at dette gentager sig, men vi er selvfølgelig også realister, udtrykker assistent træneren.

Da målsætningen blev sat for 3-4 år siden at Nibe skulle i JS i jubilæumsåret 2019, var der mange der tænkte sit. Holdet var netop rykket op fra serie 4 dengang og truppen var smal og uprøvet. Nu ligger vi nummer ét i serie 1 med 1 kamp igen og der bliver til tider spillet det flotteste fodbold som jeg har set nogensinde i Nibe Boldklub.

Vi vil hermed opfordre til,  at alle kommer til Freja i dag lørdag kl. 11.30 og giver holdet den maksimale opbakning i rejsen mod Jyllandsserien, slutter Bjarke Skau.