- Søndag, 18. august 2019
Og håndboldskolen elsker Nibe børn.
37 timers håndboldskole er overstået, på blot på 3 dage. I weekenden 10.-12. august afholdt Nibe HK for 7. år håndboldskole i Nibe Idræts- & Kulturcenter. Tidligere på sommeren meldte vi alt udsolgt, efter ekstrem høj interesse for sommerens håndboldskole. Hele 77 børn var tilmeldt årets håndboldskole, og med 74 børn fra Nibe HK, må håndboldskolen betragtet som elsket af byens børn. Alle deltagerne er i alderen 9-13 år.
Håndboldskolens trænerteam var i år også udvidet, som følge af de mange tilmeldinger. Årets trænerteam var: Mads Krogh, Frederik Dahl, Maria Agerboe, Anders Droob, Andreas Brunsgaard, Sofie Klitgaard, Ea Faurholdt, Sebastian Mortensen, Fie Jensen, Mia Olesen og Andreas Sondrup. Ens for størstedelen af trænerteamet er at de til dagligt repræsenterer Nibe HKs førstehold. ”Jeg er utrolig stolt over den opbakning vi har fra klubbens seniorafdeling. De er fantastiske rollemodeller for børnene, og børnene glæder sig til at se ”deres trænere” spille kampe i løbet af efteråret” siger Andreas Sondrup
Hele trænerteamet havde igen i år selv sammensat programmet, samt de enkle træningspas. Træning havde fokus på teknik og fysik, så børnene havde sved på panden det meste af tiden. Udover traditionel træning blev der også kæmpet i Nibe HK Rekorder, samt der blev spillet over 100 totalhåndboldkampe.
Søndag aften var alle opdelt i hold på tværs af årgange og køn, og trænerne havde arrangeret o-løb rundt omkring Nibe Idræts- & Kulturcenter og Nibe Stadion.
Mandag bød på afsluttende slutspil af den store totalhåndboldturnering, samt uddeling af en masse priser. Årets kammerat, Alexander Møller og Årets højdespringer, Ida Gjelstrup. Ud over det blev alle de nye indehavere af Nibe Rekorder hyldet foran kammerater og forældre, som var kommet til afsluttende kaffe og kage.
Til alle måltider blev der serveret lækker mad og frugt, og her havde Sonja Svendsen samlet et fantastisk ”mutter-team”, som gjorde at børnene kunne holde sig friske alle tre dage.
En stor tak til vores sponsorer, samt alle de frivillige der gav en hjælpende hånd, så Nibe HK endnu en gang kunne afholde en fantastisk håndboldskole.
Nibe HK vil også næste år invitere til DHFs håndboldskole, hvor trænerteamet vil stå for endnu en sjov weekend i håndboldens tegn.









