FODBOLD – Serie 1, herrer

Nibe – Løgstør 4-2 (1-1)

Målscorere for Nibe: Nikolaj Kjelder 2, Andreas Schunck og Gabriel Rask Martinez hver 1 mål.
Gule kort : Martin Sandvej og Mathias Johansen
 
Sæsonens sidste kamp mod Løgstør skulle afgøres på Nibe Stadion. Hjemmeholdet havde ikke noget at spille for, udover de 3 point, hvorimod Løgstør kunne komme op på en 2. plads og dermed et par kampe om at rykke op i Jyllandsserien.
Nibe kom foran 1-0 på et mål af Nikolaj Kjelder. Kort tid efter kommer Løgstør på 1-1 efter en opdækningsfejl.

Efter pausen kommer Løgstør på 2-1 efter et flot angreb.
Gabriel viser sin flotte sparketeknik ved at banke bolden op i hjørnet fra 20-25 meter på et frispark.
Nikolaj Kjelder og Andreas Schunck lukker og slukker kampen med 2 hurtige scoringer efter hinanden.
Næste sæson spiller Nibe fortsat i serie 1.

I Nibes række rykker Gundersted IF op i Jyllandsserien, mens Skive IK skal spille play-off om oprykning.
I tabellens modsatte ende rykker MorsØ FC og Hanstholm IF ned, mens Thisted FC skal spille om forbliven i serie 1.