HÅNDBOLD: Serie 1, damer

Dall / Ferslev IF - Nibe HK: 19-11 (6-4)

Mål for Nibe HK: Anne Sofie Jensen 3 mål , Astrid Dalum og Inger Marcussen hver 2 mål, Sofie Klitgaard, Sarah Bach, Anne Baand og Sarah Jensen hver 1 mål.

Søndag spillede Nibe Håndboldklubs bedste damehold i serie 1, turneringskamp i Dall/Ferslev, en vigtig kamp i forhold til holdets placering i puljen. Med en sejr ville holdet ligge solidt i toppen af puljen, men et nederlag ville også kunne presse Nibe-damerne meget ift. at komme i nedrykningsspillet.

Holdets træner Annette Jensen forklarer:
Kampen startede heftigt med godt forsvarsspil og målmandsspil i begge ender. Der var spillet næsten et kvarter inden første scoring i kampen.
Kampen blev spillet hårdt, og det blev en målfattig affære. Ved pausen førte Dall Ferslev 6-4.

I anden halvleg var det fortsat svært for os at komme til scoringer, angrebsspillet var ideløst og vi led under mange fejlafleveringer.
Dall Ferslev vandt kampen 19-11, og vi er nu for alvor sat under pres ift. at undgå nedrykningsspillet.

Holdet spiller igen på torsdag i Nibe Idræts- & KulturCenter, og vi håber på stor opbakning, lyder det fra træneren.