To Nibe-ekvipager opnåede placeringer i kredskonkurrence.

DcH Nibe har i dag været vært ved kredskonkurrence i lydighed for E klassen. Deltagermæssigt var det at mærke, at det er først på sæsonen, for kun 8 ekvipager havde tilmeldt sig. Vejrmæssigt var der ikke meget at klage over, dog var det svært for de hunde, der startede på spor fra morgenstunden, om det var, fordi sporene var lagt, mens der endnu var tåge og minusgrader, skal være usagt, forklarer bestyrelsesmedlem i DcH Nibe, Hanne Sten Hansen.

1. Pladsen gik til Søren Ladefoged og Buddy med 358,50 point, Hjørring. 2. Pladsen gik til Martin Nielsen og Basse med 355,05 point, Hjørring. 3. Pladsen gik til Mariann Helmer og Fly med 350,20 point, Nibe. 4. Pladsen gik til Ole Christensen og Darwin med 344,40 point, Kongerslev. 5. Pladsen gik til Morten Toft Jensen og Rocket med 332,80 point, Skagen. 6. Pladsen gik til Dolly Toft og Bibi med 312.90 point, Nibe. 7. Pladsen gik til Elke Reimer og Bertha med 298 point, Hjørring og 8. Pladsen gik til Bjarne Christensen og Marley med 291.45 point, Skagen.