Superligaen er allerede gået i gang og breddefodbolden står på spring i lyset af Regeringens udmelding i omhandlende den kontrollerede genåbnings »Fase 3« på baggrund af Covid-19.

For at i mødekomme den store lyst til at »komme på græs« hos breddeklubberne, trods den formelle aflysning af de ellers planlagte turneringer, har DBU Jylland søsat »2020 Cup«.

2020 Cup er et tilbud om tre genstartskampe for 5-, 7-, 8- og 11-mandshold i juni måned i lyset af Covid-19. Det er et tilbud som rigtig mange klubber har taget vel i mod, og derfor også tilmeldt sig. Det samme gør sig gældende for de lokale fodboldklubber i Nibe Avis’ dækningsområde.

Turneringsformen er den vi kender fra træningskampene – der spilles hverken om points, der føres ikke tabelregnskab, men de fodboldsultne spillere kommer på græs og får stillet lidt af kamplysten mod kvalificerede modstandere. Det giver klubberne en mulighed for at fastholde, udvikle og få spillerne i en nogenlunde kampform. En form, som skal findes helt tilbage i efteråret 2019, hvor spillerne sidst spillede en betydende turneringskamp.

2020 Cup afvikles fra uge 24 til uge 26, og tager man de lokale fodboldbriller på så venter der en række spændende kampe. Blandt andet skal Nibes bedste herrehold i en direkte duel mod St. Restrup IF’s ditto d. 20. juni.

Allerede onsdag aften spiller Nibe Boldklubs bedste kvindehold i Sydbank Pokalen en kamp mot RKG.