FODBOLD – SERIE 2

St. Restrup IF – Aalborg Freja: 2-1 (2-0)

Målscorer: 1-0: Christian Montoya, 2-0: Patrick Lindberg

St. Restrup IF havde i midtugen fået rejst sig efter to nederlag på stribe, da de besejrede rækkens bundhold NUBI med 3-1. Lørdag eftermiddag skulle det rødblusede hjemmehold følge op på den sejr, da Aalborg Freja gæstede grønsværen i Frejlev. St. Restrup IF måtte til lørdagens opgør undvære Jakob Kristensen, da han i NUBI-kampen blev ramt af en skade.

St. Restrup IF kom rigtigt godt fra start i opgøret mod Aalborg Freja. Kampen var blot fem minutter gammel, da Christian Montoya fik opsnappet bolden, i Aalborg Frejas defensiv, hvor efter han fik vristet sig fri, og sendte bolden i mål til 1-0. Efter 15 minutters spil sendte hjemmeholdets Patrick Lindberg bolden i mål til 2-0. Et mål, der kan komme med i afstemningen om ”årets mål”, da han på ekvilibristisk vis fik drejet bolden i mål. Efter scoringen til 2-0 havde hjemmeholdet reelt chancerne til definitivt at lukke opgøret, men chancerne måtte de alle se misbrugt. Derfor var stillingen forsat 2-0 ved dommerens pausefløjt.

St. Restrup IF vandt for anden kamp i træk, da de besejrede Aalborg Freja med cifrene 2-1. I billedet St. Restrup IF’s Anders Holt fra en situation i egen forsvarszone.

10 minutter inde i anden halvleg kom Aalborg Freja tilbage i opgøret, da de via en omstilling fik reduceret til 2-1. Her efter blev både en Aalborg Freja-spiller og hjemmeholdets 1-0-målscorer Christian Montoya vist det gule kort af dommeren, med få minutters mellemrum. 10 minutters udvisning til dem begge. Mod kampens slutning pressede Aalborg Freja på for den udlignende scoring, men hjemmeholdets defensiv var ganske enkelt for stærk til at levne dem nogle nævneværdige målchancer. Derfor sluttede opgøret også, ganske fortjent, med cifrene 2-1 i St. Restrup IF’s favør.