FODBOLD - Jyllandsserie, kvinder

Nibe B – Holtet IF 3-2 (2-0)

Mål for Nibe: Rikke Nicolajsen, Mathilde Buus Bergli, Diana Bergmos

Efter de sidste kampes resultater var det med kniven for struben, at Nibes kvinder satte rækkens nr. 2 stævne på hjemmebanen i Nibe.

Hurtigt skulle det vise sig at Nibe og træner Jens Thorup havde fuldstændig styr på spillet og på modstanderen. To hurtige scoringer i 1. halvleg af Rikke Nicolajsen og Mathilde Buus Bergli lukkede nærmest kampen og Holtet lignede ikke det tophold, det burde være, men måske var det bare Nibe der ramte dagen.

2. halvleg blev lidt mere lige, men Nibe var fortsat det skarpeste hold og kunne lukke med en scoring af Fortuna Hjørring legenden Diana Bergmos, hvis knæ endelig kunne holde til en hel kamp.