FODBOLD - Serie 1, herrer

Helsted-Nibe: 3-0 (2-0)

Nibes 1.hold skulle tirsdag aften en tur til Helsted. Kampen hjemme i Nibe kørte et velspillende Nibe hold Helsted bagover med fremragende kontraspil. Til tirsdagens opgør manglede Nibe Andreas og Niclas Schunck som sad ude med skader. Dette medvirkede til at det til kampen nok var den yngste startopstilling i Nibes historie. Martin Sandvej på 26, hvorefter resten af holdet lå på en alder fra 21 og nedefter. Selvom det blev et nederlag var det uden tvivl lærerigt for de unge, som kæmpede en vis del ud af bukserne kampen igennem.

Helsted kom som forventet, stormende mod Nibes mål. Forsvaret og midtbanen stod dog sammen og hjemmeholdet kom ikke til nævneværdige chancer. Efter 25 minutter blev Nibes Mads Vasegaard vist det gule kort og på det efterfølgende frispark scorede Helsted til 1-0. 5 minutter senere gjorde hjemmeholdet det til 2-0. Nibe kom frem til et par halve chancer mod slutningen af halvegen, men det endte desværre ikke med mål.

2.halveg fik Nibe mere plads. Niels Rise fik en stor mulighed for at bringe spænding i kampen, men Helsted keeperen reddede friløberen. Kort efter scorede Helsted til 3-0, hvor Nibe ikke fik clearet efter et hjørnespark.

Niels Rise havde igen en mulighed for at bringe lidt spænding i kampen, hvor han kom forbi målmanden men trætheden og det kolde venstreben svigtede.

Helsted vandt sikkert og fortjent, hvor de gennem højt tempo og stor kynisme straffede Nibe på de få fejl de lavede. Stor ros til hele mandskabet og især de unge for stor fight kampen igennem. Talentet fejler bestemt ikke noget hos de unge, lyder fra assistent træner Allan Nicolajsen.

Næste kamp er en vigtig kamp hjemme mod Støvring lørdag kl.13.30.