- Mandag, 24. august 2026
Sejren fortjent, trods lige første halvleg.
FODBOLD: Herrer Serie 1
Nibe B - St. Restrup IF 0-3
Målscorere for St. Restrup IF: 0-1 og 0-2 Patrick Lindberg, 0-3 Andreas Lehmann
Gult kort: Markus Adelsen + Træner Mick Andersen, begge Nibe
Der var lokalopgør på programmet søndag, da St. Restrup IF gæstede Nibe B. Efter sejre i de seneste to kampe skulle St. Restrup forsøge at hente den tredje sejr på stribe. Nibe, derimod, stod forud for kampen med et enkelt nederlag i første sæsonkamp.
Der var masser af fysik fra kampens start, men St. Restrup kom godt ind i opgøret og fik skabt et par gode muligheder. Det var dog først lige inden pausen, at første scoring kom. Patrick Lindberg fandt vejen til mål og sendte St. Restrup til pause foran 1-0. Der havde dog været chancer til flere mål i begge ender, men skarpheden var størst mod hjemmeholdets mål.
Efter pausen fortsatte St. Restrup med at finde mere og mere rytme i spillet. Kort inde i anden halvleg blev føringen udbygget, da Nichlas Søe slog et skarpt hjørnespark ind i feltet, som Patrick Lindberg igen fik sendt i mål til 2-0.
Som kampen skred frem, fik St. Restrup bedre fat i opgøret og begyndte at spille sig til flere muligheder. Det udmøntede sig også i en tredje scoring, da Andreas Lehmann blev sendt afsted i en omstilling. Her bevarede han overblikket og lagde køligt bolden forbi målmanden til 3-0.
Nibe kæmpede bravt, men havde ikke noget modsvar i slutfasen, og St. Restrup kunne derfor sikkert køre sejren hjem. Dermed har St. Restrup nu vundet tre kampe i træk efter nederlaget i sæsonpremieren, mens Nibe står med to nederlag.
Cheftræner Mick Andersen for Nibe:
– Vi spiller kampen med, hvad vi har til rådighed af hjælpsomhed. Det gælder spillere, hvor vi giver debut til et par nye unge gutter, der spiller rigtig flot efter blot to træninger, og den kondition, der fortsat mangler en hel del ved flere spillere. Vores bænk består i dag af en helt ung gut + to spillere hevet ind fra Oldboysholdet. Selvom de også gør fine indhop, så skal der selvfølgelig lidt mere til, når vi møder dygtige modstandere. Det skal ikke blive en klagesang, så jeg håber fortsat, at der er lyst og vilje til at hjælpe til på klubbens førstehold, for jeg har personligt fortsat en tro på, at vi kan få flere sejre i dette efterår. Jeg så generelt bedre takter i dag end senest, så det går den rigtige vej. Jeg kunne nu alligevel godt ønske mig, at det gik hurtigere (smiley).
Nibe spiller sin næste kamp, også lørdag, hvor modstanderen er SSB, Storvorde-Sejlflod.
RIF-træner tilfreds
Cheftræner Tommi Fabricius var efter kampen tilfreds med den udvikling, holdet har vist:
– Nogle stærke præstationer med en solid defensiv og en målfarlig angriber i Patrick Lindberg har skabt grundlaget for nogle gode kampe, som vi håber kan fortsætte."
St. Restrup skal forsøge at bygge videre på den gode stime, når næste opgave venter på lørdag, hvor holdet gæster Gistrup. / KS / JS









