26 spillere – piger og drenge i U15 årgangen – var den forløbne weekend samlet i Nibe Idræts- & KulturCenter til Nibe Håndboldklubs første sommercamp.

Sommercampen er betegnelsen for en variant af klubbens håndboldskole, som alene dækker de ældste ungdomsspillere, og her er vi meget tilfredse med 26 deltagere på den første udgave af netop denne camp, siger formand Andreas Sondrup.

Spillerne mødte ind fredag, og gennem tre dage og to overnatninger i »hallen« lærte de unge en masse om håndbold.

På håndbold camp’en var der besøg af 7 gæste trænere, herunder seniorspillere fra klubben, spillere fra EH Aalborg, U19 træner fra Aalborg Håndbold m.fl.

Camp’ens aktiviteter bød på håndbold læring flere end 8 træningspas, her ud over de sociale aktiviteter og turnering.

I kommende weekend fortsætter Nibe HK med sin egentlige håndsboldskole, hvor flere end 100 spillere er tilmeldt.

 

Team’et fra Nibe HK, som står bag klubbens sommer camp: Sebastian Mortensen, Sofie Klitgaard, Maria Agerboe, Fie Jensen og Andreas Sondrup.