HÅNDBOLD - serie 1, damer

Støvring Håndbold - Nibe HK: 23-21 (10-14)

Målscorere for Nibe HK: Anne Sofie 7, Anne Baand 5, Marie 3, Amalie, Pernille og Anne hver 2 .

Nibe træner Casper Drensborg siger til Nibe Avis efter kampen:

– Det er en flad fornemmelse at stå med efter denne kamp. Vi spiller en stort set fejlfri 1 halvleg og er også fortjent foran med 14-10. 
Maria Sondrup er ene mand på skansen i målet og hun står virkelig flot igen. Vi tager alle de rigtige beslutninger og alle mand byder ind med gode ting.  

Vi har en god fornemmelse i pausen og kommer også fint ud til 2 halvleg. 
Støvring prøver først med én mandsopdækning hvorefter de skifter over og tager to af vores bagspillere væk.
Det giver en 4 mod 4 kamp, og det vurderer jeg ligger godt til os og kommer også frem til fine chancer.
Men de sidste 15-17 min af 2 halvleg er kampen helt lige efter at have været foran 16-11 og 17-13. 

Svingende dommer præstation
Desværre synes jeg de 2 herrer i sort vil være lidt for meget med i kampen og lige pludselig har vi fået 3 udvisninger oven i hinanden hvor den ene er til mig, efter utallige fejlkendelser, plus de dømmer et mål som ikke er inde, men på stolpen. 

Det skal siges de også laver fejl den anden vej men bare ikke de fejl der giver udvisninger. 

Nibe er foran 21-20 med få minutter igen men Støvring scorer 2 gange på en tabt bold og et brændt skud.

Og så får Støvring lov at køre 1 minut og 5 sekunder i angreb til sidst og får derved scoret til 23-21. 

En »øv kamp«, hvor vi godt kunne have fortjent point og en flot kamp af damerne mod førstepladsen i puljen efter dagens kamp. Og Støvring virker som nogle, der gerne vil i Jyllandserien, held og Lykke med det, hvis det ender sådan, for det får de brug for, supplerer Nibe-træneren.