- Onsdag, 8. december 2021
HÅNDBOLD – serie 1, damer
Dall/Ferslev – Nibe HK: 23-18 (9-11)
Mål for Nibe HK: Anne B og Marie hver 5, Anne J, Anne Sofie og Amalie hver 2, Freja og Carina hver 1 mål.
Nibe HK’s bedste damehold spillede tirsdag en udsat kamp mod Dall/Ferslev.
Nibe var klar fra start og spiller en rigtig for første halvleg, hvor nye ting bliver øvet og spillet fungerer rigtig godt.
Men desværre slutter ´holdet med et nederlag.
– Vi kunne sagtens have været foran med et par stykker mere men som så mange gange før går vi til pause med god stemning og god fornemmelse af at vi vinder den her kamp., siger træner Casper Drensborg.
Nibe starter også anden halvleg flot, og efter 48 min står der 17-15 i Nibes favør – men med et rødt kort og en mandsopdækning af Anne Baand har spillerne svært ved at finde løsninger i angrebet. Det resulterer i en del brændte halve chancer og så kommer hjemmeholdet tilbage i kampen.
Maria Sondrup tager igen fra i målet, men desværre havner alle riposter hos en Dall spiller og hjemmeholdet scorer 6 mål i streg.
– Vi løber desværre tør for luft til sidst og desværre var vi lidt ramt på afbud til dagens kamp så der var ikke så meget at skifte med som vi plejer, erkender Nibe-træneren, men udtrykker samtidig, at det var sådan en kamp man på forhånd kunne frygte bliver noget rod, men det var ikke tilfældet.
Nibe slutter på puljens sidsteplads. Trods dette rykker holdet ikke ned og er klar til fortsat at spille i serie 1 efter jule- og nytårs pausen.
Årets sidste kamp er torsdag den 16/12 på hjemmebane mod Jyllandserieholdet Hornbæk i Jysk Cup.









