- Tirsdag, 5. april 2022
Nibe HK U13 piger A var i weekenden med i final 4 om titlen som Jyske Pokalmestre..
Kampene blev spillet i Aars, og Nibe stillede med hele to hold til final 4, og var i kamp mod Aars og Hjallerup om den gæve titel.
Nibe HKs A piger mødte Hjallerup i finalen. Kampen lagde lidt skidt ud fra start og Hjallerup kunne gå til halvleg med en føring på hele 11-6. Det slog ikke de stærke piger fra Nibe ud. De kæmpede sig flot ind i kampen efter halvleg, og med stor styrke og tro på en finalesejr gik vi en gyser i møde hvor en flot frispilning af Lærke Dyrlund godt 15 sekunder inden slufløjt afgjorde kampen, da Lærke lagde bolden flot forbi Hjallerups målmand og bragte Nibes piger foran med 17-16. Og således kunne Nibes dygtige piger hæve den flotte pokal og sejrens eufori for alvor bryde ud.
Så er selvtilliden for alvor boostet når Nibe HK til weekenden drager til Bov og Grænsecup sammen med små 100 spillere fra Nibe HK, konstaterer Monica Nord fra klubbens ungdomsudvalg.














