Nibe Boldklubs U16 drenge hold blev i weekenden Jysk/Fynsk mester ved at slå Vinding SF U16 hold. Et flot punktum på flot sæson

Kampen blev vundet 1-0 på et mål af Andreas Hurup. Kampen var ikke nogen skøn forestilling, for begge hold vidste de havde noget på spil. Nibe drengene trak det længste strå fordi de endnu engang formåede at spille deres spil så modstanderen ikke bliver farlig eller dominerende. 

Drengene har i de sidste fire kampe i den ordinære turnering vundet 14-0. De har haft 13 sejre og ét nederlag i foråret med en målscore på 53-12 i 14 kampe.

Den udvikling de her drenge har gennemgået, giver anledning til optimisme for Nibe Boldklub. Drengene har vist, at den udvikling, vi satte igang for at skabe dygtige boldspillere har gjort, at de har vist, at de kan spille taktisk og klogt. De er lykkedes som hold. Alt dette har kun været muligt fordi drengene er mødt til træning og har skabt et højt træningsniveau. Spillerne har vist et niveau vi håbede på de havde og de har gennem flot og disciplineret holdindsats domineret dygtige hold med deres tålmodighed og mod, siger træner Finn Pilgaard til Nibe Avis.

Nu skilles drengene for at tage et år på efterskole, og vi har planer om, at de skal mødes nogle gange inden de tørner ud for klubben igen som U19 hold i august 2023. Vi trænere er tilfredse med de spillere, vi nu sender videre til idrætsefterskoler m.m. hvor de forhåbentlig kan udvikle sig yderligere, slutter Finn Pilgaard.

På billedet ses Jysk/fynske mestre 2022.