FODBOLD: Serie 2, herrer

Nibe-Svenstrup 1-2

Målscorer, Nibe: Gabriel Martinez

Efter en rigtig god start på efteråret med to sejre af to mulige skulle Nibe tirsdag hjemme møde Svenstrup, som spås at blive en af topholdende i dette efterår. Og det kunne ses i kampens første 20 min, hvor Nibe blev blæst bagover af et Svenstrup hold, som kom med masser af fart og vilje fra første sekund. Efter 10 min stod der 0-2 og hjemmeholdet, trænerbænken og tilskuerne virkede forvirrede.

Nibe fik dog langsomt styr på begivenhederne og begyndte at få brudt Svenstrups opspil, samt fik gang i kontraerne og den hurtige boldomgang. Fra det 25 minutter og resten af halvegen stod der Nibe på det hele, dog uden at komme frem til de helt store chancer. 0-2 ved pausen.

Sidste besked i pausen var klar: »kom blæsende ud fra start, som de gjorde mod os«.

Og spillerne leverede i den grad varen. De første 15 minutter blev Svenstrup splittet af i alle spillets facetter. Hjemmeholdet var aggressive, spillede med tempo, brugte bredden og åbnede Svenstrups organisation.

Efter 10 minutter tog anfører Gus sagen i egen hånd og afdriblede midterforsvaren som efterfølgende lavede straffe. Gabi scorede sikkert til 1-2 og så lugtede Nibe blod. Hjemmeholdet kæmpede videre og pressede på men efter 25 min kom trætheden fra den hårde kamp, 3 dage forinden mod Nørresundby. Men med 10 min igen gav hjemmeholdet dog alt hvad de havde i sig. Mads Vasegaard blev smidt frem, da Svenstrup var en mand i undertal og han var tæt på at score på hovedstød, da han kom forrest men bolden røg desværre over.

Til aller sidst lagde Laurits Anker en bold i dybden til en fremadstormende Bertil, som målmanden først fik prikket i et sammenstød med Bertil. Bolden røg hen til Pilgaard, som måtte vende sig og afslutte, hvor bolden desværre sneg sig forbi stolpen.

Svenstrup vinder men hjemmeholdet var klart bedst de sidste 70 min.

Næste kamp er ude mod Gundersted tirsdag den 23/8 kl. 18.30.

Kom og støt drengene i den berømte heksekeddel, lyder det fra træner Allan Carol Nicolajsen.