HÅNDBOLD, 3. division, damer

Hjallerup IF – Nibe HK: 20-23 (11-13)

Målscorere for Nibe HK: Nadja Lærke Batsberg 8, Julie Stoltz 7, Julie Jensen og Anne Sofie Jensen hver 3, Serine Nord og Marie Dalum hver 1.

Efter en lang opstart med træning, træningslejr og træningskampe, var det en flok spændte og lidt nervøse spillere og ikke mindst trænere, der den 23. september drog til Hjallerup for at spille første turneringskamp på en meget svær udebane.

Nibe HK’s nyligt tiltrådte træner Mogens Roed fortæller:

– Nibe HK startede godt ud, og med godt forsvarsspil foran en velspillende Lærke Alberg Christensen i målet, kom vi hurtigt foran 4-1, men som i træningskampene lukker vi desværre modstanderen ind i kampen igen, men er i hele første halvleg foran med 2 mål, og går til pause foran 13-11.
I pausen bliver vi enige om at fortsætte det gode forsvar, men skal score på vores chancer. Vi kommer godt fra start og kommer foran 17-12, især på gode contra mål af Nadja Batsberg, men lukker så Hjallerup ind i kampen, og de kommer på 19-20 inden en stærkt spillende Julie Stoltz får lukket kampen til en sejr på 23-20.

En første turneringskamp er altid svær, men holdet skal roses for at holde hovedet kold, da kampen spidsede lidt til, slutter Mogens Roed.

           -   -   -

Nibe HK's Julie Stoltz scorer et af sine syv mål mod Vraa/Børglum.

Nibe HK – Vraa/Børglum: 35-24 (16-12)

Målscorere for Nibe HK: Nadja Lærke Batsberg 11, Julie Jensen 7, Julie Stoltz 5, Anne Sofie Jensen og Anne Jensen hver 4, Anne Baand 2, Sara Nord og Serine Nord hver 1.

Nibe HK’s træner Mogens Roed fortæller:

– Første hjemmekamp mod Vraa havde vi alle set frem til med spænding, da Vraa i deres første turneringskamp havde vundet med 15 mål over Aalestrup, som vi i den sidste træningskamp tabte med 2 mål til.

Vi starter igen godt ud og er foran både 6-2 og 9-5, men Vraa kommer ind i kampen igen, og kommer på 11-9 inden vi trækker fra igen og går til pause foran 16-12.

I pausen bliver vi enige om, at vi skal godt fra start og ikke lukke Vraa ind i kampen  igen. Og det må man sige vi gør, for da der er spillet 10 minutter af 2.halvleg, fører vi med 25-15, igen godt forsvar og en stærk contra hvor igen Nadja Batsberg er flyvende, samtidig med at Maria Agerbo Sondrup i målet har mange fine redninger; i øvrigt kamp nr 150 på førsteholdet for Maria. En flot 2. halvleg, som lover godt for resten af sæsonen, og en kamp hvor alle på holdet byder ind.

Nu vi ser allerede frem til næste kamp på udebane mod Tornby, lørdag den 7. oktober.

Nibe HK's Nadja-Batsberg slipper her igennem modstanderens forsvar. Til venstre Serine Nord.