HÅNDBOLD – Santander Cup pokalturnering, 4. runde

Nibe HK - Elitesport Vendsyssel: 28-46 (15-20)

Nibe-holdets træner Lasse M. Thomsen siger efter kampen til Nibe Avis:
– Vi var klar over at det var en stor mundfuld og helt sikkert for stor til at vi kunne skabe et resultat. Så vores fokus var at få noget ud af kampen og betragte den som træning og forberedelse til de kommende kampe i 3. div.

Taktikken var at tillade skud udefra over vores 6-0 forsvar. Så de ikke fik for mange gennembrud og dermed helt frie chancer.

Og i angrebet ville vi spille 7 mod 6, så vi kunne komme til størst mulige chancer og acceptere at det ville give nogle situationer hvor de kastede bolden ned i tomt mål, hvis vi mistede den.

På denne måde ville vi selv have bolden det meste af tiden i kampen og kunne styre tempoet.

Fra start var vi helt med i kampen og vi fører 12-10 efter 19 min.

Spillerne havde måske glemt lidt om at vi skulle holde tempoet nede, da trætheden begyndte at melde sig her. Det kostede 5-7 min, hvor ESV løb fra os og scorede for mange nemme mål på vores tekniske fejl. Vi går derfor til pause og er bagud 20-15.

En godkendt halvleg, selv om vi smider det en del i de sidste 10 minutter.

2. halvleg bliver mere rodet. Vi begynder at brænde for meget, så ESV kan score nemme mål fra egen banehalvdel og vi tager det derfor blot som træning og holder fokus på egne præstationer.

Resultatet er heldigvis lige meget, men vi føler os mere klar til de næste kampe nu og tager de gode ting med fra kampen.

Nu gælder det hjemmekamp mod Svenstrup på søndag kl 15:30, hvor vi kan lægge den sidste afstand til bundkampen med en sejr.
Vi håber på stort fremmøde og opbakning i hallen.
 
Publikum i Nibe Idræts- & KulturCenter fik samtidig med kampen en håndbold oplevelse som optakt til landsholdets EM-tur i Tyskland.
Frederik Skak med nr. 4 og Jakob Schûsler stopper en modstander.j