FODBOLD – serie 2

Aalborg Chang – Nibe B: 0-4 ( 0-2)

Mål: 0-1 Mathias Svendsen, 0-2 Laurits Rasmussen, 0-3 Gustav Hess, 0-4 Gabriel Rask Martinez (str.).

Kampens spiller: Kristian Berger

Kristian Berger - kampens spiller.

Fredag aften rejste Nibe til Aalborg for at møde Chang. Her skulle de forsøge at revanchere sæsonens eneste betydningsfulde nederlag.

Nibe startede som forventet med megen tid på bolden. Det var dog lidt som om, spillerne lige skulle have fundet deres fødder, før afleveringerne kom i gang. Efter 13 minutter blev der kombineret fint i højre side, hvor bolden til sidst endte for fødderne af Mathias Svendsen i feltet, og han satte den sikkert ind til scoring.

Spildominansens fortsatte og Chang havde kun enkelte mindre chancer i Nibes ende. De var som regel mere på baggrund af Nibe fejl end godt spil fra hjemmeholdet.

Et præcist slået hjørnespark fra Gabriel Rask Martinez fandt inden pausen Laurits Rasmussen, der med hovedet gjorde det til 2-0.

2. halvleg startede med samme kampbillede. Dog forsøgte Chang ved flere lejligheder at få reduceret, men Nibes målmand, Anders Lund, havde ikke tænkt sig at lukke mål ind denne dag. Gustav Hess fik bolden i mål efter et glimrende indlæg fra Jakob Rise, inden Gabriel Rask Martinez fik lov at slutte kampen af med en straffesparksscoring kort før slutfløjtet.

Cheftræner Mick Andersen: – Det er selvfølgelig svært at være utilfreds med en hel masse efter en 4-0 sejr, men der er heldigvis stadig mulighed for at gøre ting bedre, end vi gør i dag. Igen i dag skaber vi chancer overalt på modstandernes banehalvdel. Vi har mange muligheder i vores offensiv. Dejligt er det også med 4 forskellige målscorere. Der skal lyde en tak til de mange mennesker, der tilbragte deres fredag aften i vores selskab. Jeg håber ikke, at de var skuffede, da de tog hjem.

Samme fredag aften tabte rækkens førerhold Doense/Vebbestrup med 1-2 på hjemmebane til Farsø/Ullits IK, hvilket efterlader Nibe Boldklubs bedste mandskab på en øjeblikkelig førsteplads i serie 2

Nibe har to kampe i uge 22. Tirsdag på udebane i pokalen, hvor turen går til Thorup/Klim kl. 19.00, samt lørdag hvor holdet selvfølgelig spiller hjemme til klubbens Store kampdag. Her kommer Støvring forbi kl. 14.00.