FODBOLD – serie 1, herrer

St. Restrup – Aalborg Freja: 8-0 (6-0)

Målscorer: 1-0: Patrick Lindberg, 2-0: Nichlas Søe Worch, 3-0: Patrick Lindberg, 4-0, 5-0: Malthe Lund, 6-0: Anders Holt, 7-0: Patrick Lindberg, 8-0: Magnus Kongstad  

St. Restrup IF tog søndag i mod gæsterne fra Aalborg Freja. St. Restrup IF kunne med en sejr holde fast i rækkens førstehold, da nærmeste forfølger; Hjørring IF lørdag spillede uafgjort. Dermed var motivationen i top forud for kampen hos hjemmeholdet.

St. Restrup IF fik omsat den positive motivation allerede kort inde i opgøret,  da Patrick Lindberg scorede til 1-0 på oplæg fra Fahim Alekuzai. I kampens 20. minut var det Nichlas Søe Worch, der kunne score til 2-0 på oplæg fra Riad Besic. En super god start fra hjemmeholdets side var dermed grundlagt. Kort efter fik en Aalborg Freja-spiller vist det gule kort af kampens dommer. Denne 10 minutters overtalsperiode udnyttede hjemmeholdet til fulde. Først var det Patrick Lindberg, der med sit andet mål i opgøret kunne gøre det til 3-0. Kort tid efter viste unge Malthe Lund prøver på sine gode fodboldevner. Først der han scorede til 4-0, og siden til 5-0. Således udnyttede St. Restrup IF denne overtalsperiode med hele tre mål. Så måltavlen viste 5-0 en halv time af opgøret, og det var tydeligt at Aalborg Freja-spillerne havde mistet både modet og troen på positiv gevinst i opgøret. Inden kampens første halvleg løb ud formåede St. Restrup IF’s Anders Holt at udbygge føringen til hele 6-0 på oplæg fra Fahim Alekuzai. Således var der ”tenniscifre” på måltavlen, da kampens dommer fløjtede kampens første halvleg af.

Anden halvleg var 15 minutter gammel, da St. Restrup IF’s Patrick Lindberg kronede en rigtig flot indsats med sit tredje mål i opgøret til 7-0. Hattrick af den målfarlige St. Restrup-angriber. Fem minutter senere fandt den unge duo; Mikkel S. Kristensen og Magnus Kongstad det flotte kombinationsspil frem – det blev Magnus Kongstad, som havde sidste fod på bolden inden den havnede i Aalborg Freja-målet til slutcifrene: 8-0.

En fantastisk flot præstation af hjemmeholdet mod et, på papiret, et godt Aalborg Freja Hold, som kun fik lovprisende ord med på vejen af udeholdets træner Christian Pedersen.