- Torsdag, 10. oktober 2024
FODBOLD: Jyllandsserien, kvinder
Nibe B – Fortuna Hjørring 1-1 (0-1)
Målscorer: Olivia Engelgreen
Kampens spiller: Olivia Engelgreen
Nibes Jyllandsserie var på forhånd ikke levnet mange chancer onsdag aften mod rækkens ubestridte tophold fra Fortuna Hjørring der kun har sat point til i et skrivebords nederlag.
Kampens startede da som forventet også med et stort pres mod Nibes mål, og udeholdet kom foran, da et indlæg fik lov at passere tværs gennem feltet til bagerste stolpe. Men det var stort set også eneste store chance Nibe gav til topholdet i 1. halvleg, da man stod godt i kæderne, men løb også en del mange meter, da Fortuna kørte bolden for let rundt fra deres bagkæde.
Der blev ændret lidt i formationen i pausen og Nibe gik lidt højere i banen for at lukke Fortunas to stoppere af i deres opspil og dermed kom også længere frem når man erobrede bolden. Det gav faktisk en håndfuld chancer til hjemmeholdet med godt forarbejde af især Oliva Engelgreen og Ellen Arndt der fik et fint samarbejde op at køre i angrebet til evig uro fra de ellers så sejrssikre Vendelboer.
Udligningen kom med et kvarter igen da Mette Pedersen fandt Ellen i højre side der med det samme spillede Olivia fri på midten, der scorede sikkert – selvfølgelig med en tunnel på den sagesløse keeper. Herefter havde Nibe faktisk godt fat i modstanderen og der blev kæmpet til sidste fløjt. Og så skulle Nibes keeper Nanna Bendix Julin også lige lege lidt med da hun reddede et point i overtiden med en refleksredning af en anden verden på kort afstand; den eneste store chance til Fortuna 2. halvleg.
Nibes forsvar anført af Marie Vasegaard, Nanna Bruhn Jørgensen, Alberte Vestergaard og Laura Engberg; de var simpelthen en mur og spillede til den store guldmedalje og midtbanen, der alle spillede deres bedste kamp sammen (Nanna Brix, Alberte Frendrup, Maria Droob og Caroline Mathilde Lund).
– Vi spillede sgu’ godt, og dejligt at slutte så godt i den sidste hjemmekamp, udtaler holdets altmulig spiller Johanne Vennevold, og holdets assistenttræner Diana Bergmos tilføjer; Alle løfter sig bare op på det niveau vi ved de kan præstere, og så er vi altså farlige for alle modstandere.
Sidste kamp er i Aalborg Freja søndag 20. oktober hvor hjemmeholdet er tvunget til sejr for overlevelse, mens Nibe kun har æren at spille for, men det er også nok – det så vi jo her til aften, siger en meget tilfreds cheftræner Michael Frendrup.