HÅNDBOLD – 3. division, herrer

Nordthy IF – Nibe HK: 28-25 (12-15)

Mål for Nibe: Fredrik Skak 7, Mikkel Høj 6, Frederik Skoda 5, Gustav Hess 3, Andreas Brunsgaard, Mads Espensen, Henrik Jensen og Jeppe Juul alle 1 mål.

Fredag aften var Nibe herrer en tur i Nordthy, en svær udekamp, men også en flok spillere og trænere som var godt forberedt, og også med selvtilliden i orden, efter en god træningskamp mod Hjallerups hold fra 2 division, som resulterede i en sejr i sidste weekend.

Nibe-træner Mogens Roed fortæller fra kampen:

– Kampen i Nordthy blev lige så svær som forventet, men også en kamp som slet ikke formede sig som de to kampe mod dem før jul. Begge kampe før jul var i højt tempo og mange mål, men i fredags var der ikke en eneste contra scoring i kampen, og også angrebsspil fra begge mandskaber, som slet ikke var oppe i gear.

– Vi kom fint fra start, og efter 10 minutter spil var vi foran med 5-3, godt forsvar foran Mathias og klogt angrebsspil banede vejen, men så i stedet for at udbygge føringen, blev det stolpe ud, for især Frederik Skak, som ellers spillede en flot kamp. Så var vi bagud med 8-9 efter 20 minutters spil, et forsvar som stod godt, men i angrebet var vi for uskarpe, den tendens fortsatte i de sidste 10 min af 1 halvleg,og ved pausen var vi bagud med 12-15.

De første 10 minutter af 2. halvleg byttede vi kun mål, men midtvejs i 2. halvleg får vi momentum, og spiller rigtig godt, og kommer på 22-22, men så sniger der sig nogle fejl ind og vi kommer bagud med 26-24. Der brænder vi nogle store muligheder for at komme tilbage i kampen, og ender med at tabe 28-25 i en kamp, som vi burde vinde, også selvom Nordthy altid er stærke på hjemmebane, men vi greb desværre ikke chancen.

Kampen gav comeback til Frederik Skoda,og der er ingen tvivl om at han bliver en gevinst for os både i forsvar og angreb, også Frederik Skak og Sebastian Stjernholm i målet skal have ros.  / JS

Næste kamp er Søndag den 18/1 kl 14.20 på hjemmebane hvor Løgstør HK kommer på besøg.

Tirsdag den 20/1 kl 19.50 spiller holdet pokalkamp mod Nørre Djurs 1 division, også på hjemmebane.