- Lørdag, 14. marts 2026
To nyligt tildelte donationer fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland bidrager til at styrke foreningernes aktiviteter og skabe endnu bedre rammer for de mange lokale medlemmer .
Nyt trommesæt giver rytmisk løft
Også Nibe Blæserne tager et vigtigt skridt i deres udvikling. Med donationen har orkestret kunne investere i et nyt trommesæt, der afløser det mange år gamle, lånte sæt, som har båret tydeligt præg af flittig brug.
Foreningen har en lang historie i Nibe og har gennem næsten tre årtier været en fast del af byens kulturliv. I dag ønsker orkestret at styrke den rytmiske del af repertoiret for både at løfte lydkvaliteten og tiltrække flere yngre medlemmer. Et tidssvarende trommesæt er afgørende for den udvikling, da rytmesektionen danner fundamentet under både øveaftener og koncerter i hele Himmerland.
Ny riffel og skydejakker styrker bredden
Nibe og Omegns Skyttekreds oplever i disse år en stor tilgang af især børn og unge, og klubben runder nu mere end 100 medlemmer. Den voksende interesse øger behovet for moderne, sikkert og slidstærkt udstyr, der kan matche både nybegyndere og de mere erfarne skytter.
Stolthed over at bidrage til det lokale foreningsliv
- Sparekassen Danmark Fonden Himmerland brænder for at bidrage til det lokale foreningslivs fortsatte udvikling – både inden for idræt og kultur. Begge disse projekter styrker fællesskaber, skaber aktivitet og giver flere mulighed for at være en del af Nibes mangfoldige fritidsliv, siger Kim Bjørn Moesgaard. / AN









