- Tirsdag, 17. marts 2026
Nibe HK gør status ved generalforsamling.
Der er fortsat masser af liv i Nibe Håndboldklub, hvor både børn, unge og voksne hver uge mødes om håndbolden. På klubbens generalforsamling mandag gennemgik klubbens formand Andreas Sondrup årets beretning – og den tegner et billede af en klub med stor aktivitet, stærkt fællesskab og mange frivillige kræfter. Rammerne i Nibe Idræts- & KulturCenter er dog en begrænsning for den fortsat positive udvikling for klubben.
Genvalg til bestyrelsen
Der var tre bestyrelsesmedlemmer på valg, som alle modtog genvalg, nemlig Andreas Sondrup, Malene Skipper og Morten Andersen. Maria Sondrup og Jonas Haldrup valgtes som suppleanter.









