FODBOLD: Serie 1, herrer

AaB - St. Restrup IF: 0-0 (0-0)

Fredag aften tog et meget ungt St. Restrup IF-hold på udebane til AaB i sæsonens tredje serie 1-kamp, og selvom det aldrig udviklede sig til noget spillemæssigt festfyrværkeri, vendte holdet hjem med et point i bagagen.

Ingen af holdene formåede at sætte et etableret og sammenhængende spil op, og kampen endte som den fortjente nemlig 0-0. Et resultat, som efter kampens forløb må betegnes som både retvisende og fair.
For St. Restrup IF, der under træner Tommi Fabricius har indledt sæsonen stærkt med sejre i de to første kampe, er uafgjort-resultatet et acceptabelt point på udebane. Det unge hold viste hårdfør karakter ved at holde nullet mod en modstander, der heller ikke formåede at bryde den tætte kamp op. / ELR