- Torsdag, 19. november 2026
Hans Henrik Henriksen, Rosenparken 44, Nibe, har sendt redaktionen dette debatindlæg
– i relation til en lokalt verserende debat, Aalborg Kommunes planlægning af Nibe Festivals fremtidige rammer, samt op til næste uges informations- og dialogmøde:
Først lidt historie, så skal jeg nok uddybe min påstand.
Skal Plantage, som skoven retteligt hedder, blev påbegyndt som et beplantningsprojekt i 1865 på initiativ af købmand Søren Nielsen. Ideen var blandt andet at skabe en bynær rekreativ skov til gavn for borgerne i Nibe.
Den ca. 30 hektar store plantage blev anlagt med stier, som bandt skoven sammen og indbød til aktiviteter - gåture, senere løbeture og mountainbiking. Centralt blev Hestepladsen etableret og senere sammen med Skalpavillonen var det de naturlige mødesteder i skoven.
Siden 1999 har skoven været omdrejningspunkt for Nibe Festivalen, som er vokset i de smukke rammer, til i dag at være Nordjyllands største kulturbegivenhed.
Nu har festivalen planer om at udvide sine aktiviteter og sikre, at der også i fremtiden er en Nibe Festival. Det kræver et kommuneplantillæg og en lokalplan, mm. Det giver anledning til debat.
Jeg anerkender, at festivalen slider på skoven - vel og mærke mest indenfor de områder af skoven, hvor der er etableret festival. Det kan jeg konstatere på mine daglige gåture i skoven. Festivalen dækker et område på ca. 25-30% af skoven. Her har jeg ikke indregnet de private skovområder som udgør en korridor langs stien op til spejderhytten og Binderup Å.
Jeg har respekt for, at borgerne udtrykker deres bekymring for skoven, dyrelivet, biodiversitet osv. og hvad en større festival vil betyde. Jeg synes dog, at kritikken er for ensidig. Hvilket jeg gerne vil uddybe. Her vender jeg lige tilbage til Skal Plantage og erindrer om den rekreative skov man etablerede dengang. Det skal være min påstand, at intentionerne fra den gang er kraftigt udviskede. De stisystemer, som bandt skoven sammen indtil for bare 10-15 år siden, er enten helt væk - tilgroede - eller spærret af væltede træer. Der er flere årsager til den udvikling. Dels har kommunen omlagt driften af skoven til at udgøres af vild natur, med døde træer og nedfald i skovbunden. Dels efterlod man en større del af skoven i et morads af opkørte stier og skovbunden i øvrigt, da man skovede flere hundrede bøgetræer i 2022. Desuden har der været flere storme, hvor de væltede træer bare har fået lov at ligge. Det har efterladt en skov - som føles og opleves meget mindre end den i virkeligheden er - hvor fremkommeligheden rigtig mange steder er blevet begrænset. Forsøg bare at gå langs skrænten med Nibe buskene eller de stier som ligger bagved eller de snoede stier nord for Skalpavillonen, som bare er pist væk.
Kommunen skal i arbejdstøjet. Konkret skal eksisterende stier gøres fremkommelige og forsvundne stier genetableres. Giv os nu den skov tilbage som var der engang - festivalen udgør kun en mindre del - så man igen kan gå på opdagelse i skoven langs et væld af hyggelige stier og små lysninger. Det kan sagtens kombineres med mere vild natur. Det vil invitere flere brugere op i skoven, som vil få øjnene op for den historiske plantage. Søren Nielsen vil nikke anerkendende fra mindestenen i Anlægget. Der er plads til både festivalgæster - brugere af skoven og dem der er begge dele.
Hans Henrik Henriksen









