Foreningen Til Bevaring Af Gamle Bygninger Og Miljøer I Nibe By Og Omegn – kort kaldet ”Bevaringsforeningen” har som traditionen har været siden 1980, udnævnt ”Årets Hus”. Valget er efter indstilling fra beboere i Valsted faldet på Valstedvej 5, der tilhører Elin Holst og Kalle Pedersen.

Kalle Pedersen købte i 1972 huset, som er opført i 1890. Løbende gennem tiden er huset blevet ført op til dato – gennem adskillige ombygninger og renoveringer, ikke mindst med hjælp fra familiemedlemmer, der repræsenterer adskillige håndværk.

Huset var oprindeligt et almindeligt énfamiliehus i én længe, men med pladsbehov ønskede familien sig noget mere plads, hvilket skete i 1990, hvor arkitekt i Sebbersund Niels Lyngby tegnede den markante tilbygning, der er på en måde er sin egen bygning, men forbundet med det oprindelige hus med en mellembygning i glas. I samme forbindelse blev der lagt nyt stråtag på begge bygninger, så de kunne fremstå som en helhed.

Indvendigt er der også sket meget siden overtagelsen i 1972. En stor åben pejs er nedbrudt og har givet plads i stuen, bjælkelaget er hævet, så der er god loftshøjde indendørs, og i forbindelse med ombygningen i 1990 er der indrettet nyt køkken.

– Det er ganske vist allerede mange år siden, men alt fungerer fortsat perfekt, og vi har kun skiftet fronterne på køkkenskabene til noget mere nutidigt, erklærer Elin Holst.

Nu kom så tiden, hvor vi efter ca. 35 år med det gamle stråtag skulle have lagt et nyt tag. Mange spurgte så, om vi igen vil have stråtag – det besluttede vi så, for det klæder huset godt, siger Kalle Pedersen – der er kendt under dette navn i Valsted, selv om hans korrekte navn jo er Karl Bech Pedersen.

Situation fra sommerens arbejde med at udskifte det gamle tag fra 1990 med et nyt stråtag.

Fra Bevaringsforeningens bestyrelse sagde formand Hans Thorup ved overrækkelse af prisen som Årets Hus i Nibe området, at huset gennem årene – og altid – har fremstået vel vedligeholdt, og det nye stråtag sætter hele huset i en klasse for sig, når det gælder en renovering af et 135 år gammelt hus. Med prisen følger en messingplade med inskription – og det vil glæde os at få pladen sat op, siger Kalle som en beskeden tak for udnævnelsen. / JS

www.nibeavis.dk kan du se, hvilke huse, der siden 1980 har været udnævnt til Årets Hus i Nibe (kommune / området).

 

Valstedvej 5, som ejendommen tog sig ud i midt-1950’erne.
Sammenbygningen mellem de to huse udgøres af en forbindelse med neutral mur mod vest, og et åbent glasparti mod øst.

Følgende er udnævnt som Årets Hus:

1980: Genboløsgade 2

1981: St. Tranegade 19

1982: Grydstedgade 10
           (Dommergaarden)

1983: Mellemgade 52

1984: Vestergade 6

1985: Søndergade 34A

1986: Ingen

1987: St. Tranegade 18

1988: Østerkærvej 13, Stavn

1989: Mellemgade 50

1990: Kildegade 1

1991: Nørregade 25

1992: Lille Nørregade 3

1993: Grønnegade 4

1994: Nørregade 26

1995: Lille Nørregade 10A

1996: Tyvedalsgade 15

1997: Voldborggade 11

1998: Priorgade 11 / 
           Strandgade 4

1999: Nørregade 23

2000: Nørregade 14A

2001: Genboløsgade 4

2002: Mellemgade 38

2003: Tyvedalsgade 10

2004: Ingen

2005: Søndergade 45A

2006: Lille Algade 10

2007: Valstedvej 10, Valsted

2008: St. Tranegade 7

2009: Kærvej 10A

2010: Grønnegade 21-23

2011: Strandgade 6

2012: Vestergade 2

2013: Mellemgade 34

2014: Ingen

2015: Kærvej 10B

2016: Grønnegade 34

2017: Voldborggade 7a (Linie 7)

2018: Voldborggade 8A

2019: Ingen

2020: St. Algade 12

2021: Søndergade 12

2022: St. Tranegade 3

2023: Nordre Strandgade 16

2024: Valstedvej 5, Valsted