På borgermødet i Godthåb Forsamlingshus lovede rådmand Thomas Kastrup Larsen en seriøs og sober behandling af alle forslag.

Banestien ved Binderup - med den tidligere stationsbygning i baggrunden.

Oldstien i Godthåb er allerede anlagt som en del af den tidligere jernbanelinie.

Gennem Nibes industrikvarter Skalhuse forløber linieføringen på den almindelige vej og cykelsti, da der er bygget på selve jernbanelinien.

Stor borgerinteresse for at etablere en sti på den tidligere jernbanelinie mellem Svenstrup og Nibe, men også kritiske bemærkninger til Aalborg Kommune om at tage debat og forslag seriøst, og om at udvise fleksibilitet. 

Mandag havde forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg Kommune indbudt til borgermøde. Anledningen var de foreliggende planer om at etablere en gennemgående sti på det tidligere jerbanelegene mellem Svenstrup og Nibe.

Dele af strækningen har gennem en årrække været tilgængelig som »trampesti«, men via bl.a. Kommuneplanen der senest er revideret i 2008, er der udtrykt ønsker om at etablere stien som en udvidelse af stinettet omkring Aalborg – et stinet, der med forbindelsem mellem netop Svenstrup og Nibe, vil få forbindelse til  den resterende del af sen selvsamme banestrækning, som siden midt i 1970’erne har været udlagt som asfalteret cykel- og motionssti, i regi af Skov- og Naturstyrelsen. 

Borgermødet, som mandag blev afholdt i Godthåb Forsamlingshus, havde deltagelse af ca. 75 – overvejende borgere med bopæl eller jordbesiddelser langs strækningen, men også repræsentanter for interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og landbruget.

Rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen (S) indledte med at motivere mødet og stiens berettigelse, set i lyset af bl.a.  oplevelser med baggrund i naturen, kulturen og det sundhedsmæssige aspekt.

Søren Chr. Nielsen fra Danmarks Naturfredningsforening underbyggede foreningens interesse i et partnerskab med Aalborg Kommune, og håbede det gennem udvikling af ideer og forhandling med lodsejere, ville være muligt at gen-etablere stiforløbet som jernbanelinien oprindeligt lå, for at kunne give offentligheden adgang til de rige kultur- og naturhistoriske interesser, som området repræsenterer. Endelig hæftede Søren Chr. Nielsen sig ved Aalborg Kommunes politik om at arbejde mod at lade de mange stiforbindelser have kontakt med hinanden.

Gitte Ramhøj fra Aalborg Kommunes Teknik- og Miljafdeling er »tovholder« på projektet, og også hun argumenterede for kommunens interesser. Hun konstaterede, at stien allerede er etableret for strækningen mellem Svenstrup. Her ligger »Oldstien« præcis på banelegemet, og fra Godthåb skal projektet så startes, og herfra er ønsket, at banestien etableres som grusbelagt sti, med »stenmel« som stiens overfladebeslægning. Den underliggende skærvebelæsning er intakt det meste af vejen, og danner derfor et stabilt underlag. Kun ved Nyrup Mark er sporet over ca. 420 meter blevet opdyrket og der er vundet hævd på denne opdyrkning. Det skal således overvejes og evt. politisk besluttes, hvorvidt der her kan ske tilbagekøb eller der skal ske en ekspropriation. Ligeledes er der ved den tidligere Godthåb Station sket salg til privat formål, og også her skal der via forhandlinger søges tilvejebragt lovmæssig adgang, sagde Gitte Ramhøj til de ca. 75 deltagere i borgermødet.

Gitte Ramhøj benævnte den ca. 9,1 kilometer lange strækning som spændende i natur- og kulturhistorisk henseende, og nævnte, at områder med såkaldte »snevolde« kunne danne grundlag for etablering af opholdssteder, langs ruten ligger der en jættestue, Godthaab Hammerværk, og langs ruten er det muligt at iagttage landbrugserhvervet i drift.

Succeskriterier for stien

2 år efter projektstart skal banearealet åbnes for offentligheden. Senest ved indvielsen skal banestien og omgivelsernes særlige kultur- og naturværdier formidles. Borgerne skal tilbydes gode muligheder for friluftsaktiviteter i det bynære landskab mellem Svenstrup, Nibe og Aal-borg. Muligheder for de forskellige former for sundheds- og friluftsaktiviteter på banestien og dens umiddelbare omgivelser skal synliggøres. Der kan hvert år arrangeres et løb på banestien, ligesom banestien vil kunne inddrages i en mointainbikerute og tilbydes cykelturister. Når der falder sne nok, kan der etableres en attraktiv langrendsløjpe i det åbne land. Banestien Hvalpund-Svenstrup skal bindes sammen med stinettet i Østerådalen, der har videre forbindelse til Aalborg Centrum.

Læs kommentarer fra borgermødet i den trykte udgave af Nibe Avis.