Deltagerne betragtede hinandens motiver.

Den forløbne weekend har St. Restrup Forsamlingshus været hjemsted for det første kreative kursus siden ombygningen i 2012.
Kurset blev udbudt af FOKUS – som jo oprindeligt var FO, der havde sin base i St. Restrup med Johanna Brander ved roret.
 
Tegnekurset var det første i en række af kurser i forsamlingshuset, og 11 kvinder og én mand nød at være kreative udi tegningens kunst. Underviseren var kunstneren Kirsten Fristrup, som også har en stærk tilknytning til St.Restrup, hvor hun er født og opvokset.
 
Kurset bliver senere fulgt op af en malerkursus og et skulpturkursus. Herudover er der gang i rigtig mange andre kursus tilbud i forsamlingshuset, der i 2012 blev ombygget under temaet »Fremtidens Forsamlingshus«.