Bagest fra venstre: Rasmus Westh Vilsbøll, Mads Espensen, Jonas Thomasen og Jesper Thøger. Forrest fra venstre: Andreas W. Lauritzen, Stephan G. Jensen og Jacob Thomasen.

Holdfoto fra kampen i Hals. Bagest fra venstre: Jesper Thøger, Peter Hammer, Henrik Sand og Casper Munk. Forrest fra venstre: Mads Grosen, Jakob Dahl og Glenn Schmücker.

Holdfoto fra kampen i Sebber mod Dronninglund. Bagest fra venstre: Mads Grosen, Casper Munk, Michael Vestergaard, Allan Amstrup og Peter Hammer. Forrest: Jakob Dahl. (Glenn Schmücker mangler).

Sebber Kloster Golf Klubs tre hold i danmarksturneringen for herrer var i aktion på både ude- og hjemmebane i weekenden den 3. og 4. august.

1. holdet havde allerede sikret sig året målsætning om at forblive i 3. division til sæson 2014. Da puljens nr. 1, Rold Skov, hidtil havde fejet al modstand til side, og de skulle sætte point til for at vi kunne blive puljevinder, blev fokus rettet mod vores to hold i kvalifikationsrækken. Begge hold lå forud for weekenden på 1. pladsen i deres puljer, og havde dermed mulighed for at rykke op i 4. division, forklarer Eliteansvarlig i Sebber Kloster Golf Klub, Jesper Thøger Christensen.

Lørdagens kampe på udebane mod henholdsvis Himmerland og Hals blev da også vundet med henholdsvis 8-6 og 13-1, men styrkeprøven skulle stå søndag på hjemmebane hvor begge hold mødte nr. 2 i puljen, henholdsvis Rold Skov og Dronninglund, som med en sejr kunne vinde puljen foran os.

Vores stærkeste hold vandt overbevisende 12-2 over Dronninglund mens det andet hold desværre tabte 9-5 til Rold Skov, som også på papiret havde nogle bedre spillere end os. Med henholdsvis en 1. og 2. plads samt kun 2 tabte og de resterende 10 kampe vundet i løbet af sæsonen, viser der imidlertid at vi har en rigtig bred trup med gode spillere på alle 3 hold.
Efter sidste kamp i grundspillet er optimismen således i top. Da vi kun kan rykke op med et hold til 4. division, gør det ikke noget at vi kun stiller med et hold i oprykningsspillet 1. september i Holstebro. Målet om oprykning til 4. division for et at vores hold i kvalifikationsrækken er således fortsat i spil og sæsonen langt fra slut, slutter Jesper Thøger Christensen.