Nibe Stadions kampbane er for tiden under renovering, og kan således ikke bruges i efterårssæsonen. Derfor spilles hjemmekampe for tiden på Nibe Stadions bane 2.

Nibes spillere i grønt; fra venstre: Bjarke Skau, (???-skjult), Mick Andersen, 2-mål skytten Andreas Corfitz og Allan Nielsen (10).

Fredag aften skulle Nibe forsøge at følge op på sidste weekends sejr i Sønderup/Suldrup, idet holdet mødte Støvring på hjemmebane.

Allerede efter 2 minutter af fredagskampen mod Støvring afsluttede Allan Nielsen glimrende men hans forsøg blev pareret af Støvrings målmand, og på riposten skød Mads Espensen over et tomt mål. Nibe fortsatte det gode spil, og efter 10 minutter rettede Allan Nielsen et indlæg af, så bolden lidt tilfældigt havnede for fødderne af Andreas Schunck, der scorede sikkert til 1 -0.

Herefter kom Støvring bedre med i kampen og scorede fortjent midt i halvlegen på en god afslutning fra kanten af feltet. Resten af halvlegen bølgede spillet frem og tilbage, uden det førte til store chancer.

Efter et kvarter af 2. halvleg kombinerede Nibe flot og Mick Andersen blev spillet alene med Støvrings keeper; desværre for Nibe gik afslutningen over mål.

5 minutter senere viste Støvring en anderledes skarphed, da de kom først på en ripost i feltet og bringer sig foran med 2 -1. 5 minutter senere var den gal igen, da en Støvring spiller får lov til at drible igennem Nibe forsvaret og scorede til 3 -1.

Herefter satsede Nibe offensivt, og det resulterede i et godt langskudsmål ved Andreas Corfitz, med kun 7 minutter igen.

I de to minutters overtid fik Nibe hjørnespark og satsede med 10 spillere inklusiv målmand Mathias Johansen i feltet. Det viste sig at være en god ide, da Andreas Corfitz, i det tæt pakkede målfelt, kom først på bolden og headede bolden ind til 3 -3, som også blev kampens resultat.

Onsdag aften spiller Nibe på udebane mod topholdet Aars.