- Fredag, 13. juni 2014

Fra venstre sekretær Birte Fjordbach, vicepræsident Anne Marie Fristrup, præsident Egon Knudsen, pastpræsident Tove Rasmussen og skatmester Lilly Jensen.
Nibe Y’men’s Klub har nu valgt der nye præsidium for 2014/15. præsident Egon Knudsen,- pastpræsident Tove Rasmussen,- vicepræsident Anne Marie Fristrup,- skatmester Lilly Jensen,- sekretær Birte Fjordbach.
Det kommende præsidie må siges at være stærkt repræsenteret af klubbens kvindelige medlemmer.
Præsidiet der er klubbens øverste myndighed har nedsat de kommende udvalg der varetager klubbens engagementer der har det primære formål at rejse penge til humanitært hjælpearbejde, og som støtte til de lokale uniformerede korps.
Et af klubbens nye tiltag er den majslabyrint der er placeret ved Hvalpsundvej mellem Bislev og Blære. Labyrinten er blevet lidt af en turistattraktion med et pænt besøgstal i 2013, - og klubben forventer også et stort rykind i den kommende sæson. Labyrinten er blevet ombygget så den giver nye spændende oplevelser. Overskuddet vil i år gå til hospitalsklovnene, der gør et stort stykke arbejde for at sprede glæde hos alvorligt syge børn der er indlagt på hospitalerne.
Nibe Y’men’s Klub deltager også i regionsprojekter der i år har et projekt i Mozambique - En landbrugsskole for livet. Med WutomiAgri der er projektet.
WutomiAgri er en landbrugsskole for 10 elever af begge køn. Navnet –(WutomiAgri) betyder Liv gennem Landbrug – er en kombination af stammesproget, og det officielle sprog i det sydlige Mozambique, hvor skolen ligger.- vi vil give unge mennesker i Mozambique redskaber til at kunne,- og ville tage ansvar for eget liv. På trods af enorme muligheder for at skabe et godt liv gennem landbrug, lever halvdelen af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Derfor er det oplagt at sætte ind på landbrugsområdet.
Den kommende præsident Egon Knudsen vil i sine visioner for klubben, satse på en styrkelse af fælleskabet og geare lidt ned med hensyn til de mange aktiviteter, der tager en meget stor bid af medlemmernes tid, og giver mindre tid til at dyrke samværet. Som præsidenten udtrykker det, så er klubben ret så velfunderet at der nu også bør være tid til at pleje fælleskabet og det interne klubliv. Vi bliver jo ikke yngre og kræfterne er jo også reduceret siger Egon Knudsen.









