- Tirsdag, 9. december 2014
Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening er en lokal forening for 121 medlemmer, der primært udøver rekreativt fiskeri med ruser og garn.

Fritidsfiskerne drøftede interesseret fiskeriet og miljøet.
Formanden Erich Borup oplyste i sin beretning på generalforsamlingen for nylig, at bestyrelsen havde besluttet tre målsætninger for arbejdet i det forgangne år. At forøge medlemstallet, synliggøre foreningen og skabe mere aktivitet. Indsatsen har resulteret i 15 nye medlemmer.
Der er opsat informationsplakater om foreningen ved havne og anløbssteder i lokalområdet og de lokale medier vil blive anvendt i større grad. Foreningen har ligeledes deltaget i Havnens Dag med en udstillingsstand og et fiskebassin hvor der var præmier til de børn der fangede de to største fisk. Af aktiviteter er der planlagt et kursus i at reparere ruser og mulighed for at sy sin egen kasteruse eller nedgarn.
Det lokale fiskeri har de seneste par år været i bedring. Vi må med tilfredshed konstatere at ålegræs og anden bund vegetation vinder frem.
Læs mere i onsdagens trykte udgave af Nibe Avis.









