Kia V og Daniel Cassøe fra Youngster Cup i Herning 2014.

Springhest fra Vandstedgaard til Verdensmesterskab for unge heste i Zangersheide, Belgien.

Broncemedaljehoppen KIA V  (Heartbeat x Pablo) skal sammen med fire andre udtagne springheste repræsentere Dansk Rideforbund og Dansk Varmblod ved det forestående UVM (Verdensmesterskab for 5-6-7 års unge heste) i Belgien.

Hoppen er 6 år og har i år haft en meget stabil stævnesæson med gode topresultater med Daniel Cassøe Jacobsen som erfaren rytter og træner.

Kia V er ejet og opdrættet på Varmblodsstutteriet Vandstedgaard ved Ole Christensen i Barmer. Ved det netop afholdte elitestævne på Vilhelmsborg ved Århus var moderen til Kia V - Klio V ligeledes mor til en toårs finalehoppe og mor til en treårs hoppe som blev tildelt opdrættermedalje i sølv. Hele familien er opdrættet på Vandstedgaard.