- Søndag, 30. november 2014
En vinkel på julehyggen i Nibe er den traditionelt meget eftertragtede julekonkurrence, hvor der gennem julemåneden er hele 32 attraktive gavekort på spil – til en samlet værdi af 20.500 kr.

De 25 gavekort udtrækkes den sidste søndag inden jul sammen med en hovedgevinst på yderligere 5000 kroner i gavekort. De 25 nævnte gavekort gælder til de enkelte butikker, som står bag julekonkurrencen, og som er nævnt i konkurrencehæftet.
Yderligere seks gavekort udtrækkes blandt deltagerne i julekonkurrencen, som har indsendt løsninger senest 13. december.
Søndag den 14. december gennemføres nemlig atter i år »Det Vovede Modeshow«, hvor friske modeller viser tøj og undertøj ved et udendørs modeshow i Skomagergade. Og netop i forbindelse med dette modeshow udtrækkes ekstra seks gavekort à 500 kr., som han anvendes i alle Nibes forretninger.
Som nævnt gennemføres den helt store udtrækning af gavekort i forbindelse med den store Julesøndag – 21. december – som indledes med at modtage Julemanden og hans følge på Nibe Lystbådehavn.
Samme dag uddeles der godteposer til alle børn og aktiviteterne i Nibe midtby kulminerer.
Det lille konkurrencehæfte, som udleveres blandt 25 butikker i Nibe, og som giver adgang til at deltage i konkurrencen.
På søndag serveres der julegrød på Torvet i Nibe som optakt til tænding af juletræet.









