Søndag holdt Bislev FDF og menighedsråd fastelavnsfest. Deltagerne startede i kirken hvor sognepræst Annemette Kamp Nielsen holdt en fin gudstjeneste over temaet Gud kender os, også når vi er klædt ud.

Deltagerne blev mindet om at vi alle fik tegnet et usynligt kors i panden ved vores dåb. Annemette sendte trylletucher rundt, så kunne alle, der havde lyst, tegne et kors i panden og gå ud i våbenhuset hvor man kunne se sig i et spejl.

Efterfølgende slog man katten af tønden i skolens gymnastik sal. Efter dette var der fastelavnsboller og kaffe i Aktivitetshuset. Her blev Kattekonger og dronninger kåret.

Som noget nyt var der også rigtig mange udklædte voksne. Desuden var der præmier til de tre bedst udklædte. En bokser, Alice i eventyrland og Prins Henrik med elefantorden.
I alt deltog 90 børn og voksne i festlighederne, en rigtig hyggelig eftermiddag.