Familiedag i Barmer med klipning af får

Ligesom sidste år bliver der i år klippet får på familiedagen i Barmer. I år foretages klipningen af Karsten »Kortbuks«, der bor ved Støvring og er kendt fra bl.a. TV2Nord. (Arkivfoto fra 2013).

Sidste års Familiedag i Barmer blev så stor en succes, at Barmer Samråd igen har taget initiativet til en aktivitetsdag i og omkring Barmer Forsamlingshus.

Det rigtholdige program indeholder aktiviteter, der har såvel historisk som håndværksmæssig karakter, ligesom der i rigt mål også er tænkt på børnene.

Dagens højdepunkt bliver som sidste år uden tvivl, når fårene skal klipper, fortæller Teddey Kristensen, formand for Barmer Samråd.

- Her er der mulighed for at komme helt tæt på dyrene og se, hvordan et får bliver klippet, så ulden kan anvendes til noget praktisk, siger han. Fårene bliver i år klippet af naturvejleder, efterskolelærer m.m. »Karsten Kortbuks«.

Foruden fåreklipningen byder Familiedagen i Bamer på bl.a. Bagagerums salg, arbejdende værksteder og aktiviteter for børnene. Efter fåreklipningen er der endvidere gratis hestevognstur.